'Vi hylder Ulf'


Cirkusrevyen i arbejdstøjet inden Ulfs sidste sæson

Forberedelserne er i fuld gang til Cirkusrevyen 2021

Søndag den 15. november fylder Ulf Pilgaard 80 år, og i 2021 kan han fejre sit store jubilæum og afslutning i Cirkusrevyen med imponerende 40 sæsoner i bagagen.

”Jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst har haft noget, der minder om en hel sommer fri, men jeg har virkelig savnet at spille revy hele sommeren for alle de mange mennesker, der havde glædet sig til en sjov og underholdende aften i teltet. Jeg glæder mig til næste år, når vi endelig kan mødes og se tilbage på denne her mærkelige tid med satire og sjove numre, for det trænger vi vist alle sammen til,” fortæller Ulf Pilgaard.


"Nu skal vi for alvor i arbejdstøjet, så vi kan få sammensat en sjov og smuk revy. Lige nu ved vi nærmest ingenting - udover Rotary er i teltet den 13. juni 2021, men vi ved trods alt at det bliver en helt speciel sæson, når Ulf takker af. Selvom det er med et vist vemod, så glæder Instruktør Lisbeth Dahl sig også  også til at få sagt ordentligt farvel til Ulf sammen med publikum.


Cirkusrevyens direktør Torben "Træsko" Pedersen glæder sig til endnu en forrygende revysæson, der bliver helt speciel, når Ulf Pilgaard for sidste gang går på scenen i teltet. Over 100.000 har allerede købt billet, og forventningerne til årets revy er høje.

"Jeg glæder mig til at se, hvad holdet byder på i år. Det er en helt særlig sæson for os alle sammen i Cirkusrevyen. Vi skal først og fremmest sige tak til Ulf for mange sjove og skarpe satirenumre i revyen, og så glæder jeg mig også til at byde Mille Lehfeldt og Carsten Svendsen velkommen i Cirkusrevy-familien,"
 siger Torben "Træsko" Pedersen

Retur til forsiden